Forside / Teamet
Vi er et team som aktivt bruger vores forskellighed i vores arbejde. Vores forskelle gør at vi kan se den unge fra flere vinkler, hvilket resulterer i at vi kan møde den unge mere helhedsorienteret end vi kunne, hvis vi var alene i opgaven. Vi udfordrer på den måde hinandens analyser og forståelser i vores tværfaglige samarbejde.
Vores samarbejde er meget tæt, og vi kommunikerer dagligt omkring de faglige beslutninger og observationer vi gør os. Vi arbejder altid som et team af to omkring alle vores unge, og det er vigtigt for os at sikre, at vi har tid nok til at lave et godt stykke arbejde. Vi synes det er vigtigt at vi begge har en føling med hvad der sker i alle ”vores” unges, og deres familiers, liv.
Af samme grund har vi valgt at Genvejene skal være et lille firma. Vores lille størrelser er nemlig med til at sikre, at vi har vores unge inde under huden, at vi hele tiden kan spare med hinanden, og på den måde altid gå analytisk til arbejdet.
Vi er meget opmærksomme på at vi ikke bare skal være til stede i den unges liv, men i stedet skal hjælpe til med at den unge kan udvikle sig. Det gør vi kun, når vi hele tiden har vores faglighed med os. For os handler det ikke kun om at have det hyggeligt når vi er sammen. Det handler om, at de unge i sidste ende skal lære at klare sig godt uden os.
Mehmet er uddannet socialpædagog, med en efteruddannelse som rusmiddelbehandler. Mehmet har yderligere efteruddannet sig med et diplom-modul i ’Perspektiver på socialt arbejde i relation til æresrelaterede konflikter’, og en efteruddannelse i ’Mentaliseringsbaseret familiebehandling’. Senest har Mehmet uddannet sig til konfliktmægler ved GRUM.
Mehmet har i flere år arbejdet med udsatte unge, herunder i SSP, på behandlingshjem og som støtte/kontaktperson i privat regi.
Privat er Mehmet tidligere bokser, og han har gennem flere år været boksetræner. Ydermere sidder han som frivillig i integrationsrådet i Køge. Han er født og opvokset i Køge, og har rødder i Tyrkiet.
Cand.mag. Pæd. Psyk., socialrådgiver, familiebehandler og kontaktperson.
Pædagog
Socialpædagog
Pædagog
Socialpædagog